FPS (Frames Per Second) forklaret: gaming, video og mere
FrameRateTest.org ·

FPS, en forkortelse for frames per second, er antallet af stillbilleder, som et system tegner hvert sekund for at skabe illusionen af bevægelse. En skærm viser aldrig ægte bevægelse. Den viser en hurtig række af faste billeder, og din hjerne smelter dem sammen til én sammenhængende scene. Jo flere billeder der ankommer per sekund, desto mere overbevisende og flydende bliver bevægelsen. FPS er det tal, der oftest citeres i anmeldelser af spil, video og skærme, men det bliver alligevel ofte misforstået. Denne guide forklarer, hvad FPS reelt måler, hvorfor et højere tal føles mere flydende, hvordan det adskiller sig fra din skærms opdateringsfrekvens, og hvorfor gennemsnitstallet på din skærm kan skjule alvorlig stuttering. Du kan måle din egen skærm lige nu med det gratis browserværktøj på vores FPS-test-forside.
Hvad FPS betyder, og hvordan det måles
Et frame er ét komplet billede. Frames per second tæller, hvor mange af disse billeder der produceres og vises på ét sekund. Ved 60 FPS når tres forskellige billeder dine øjne hvert sekund. Begrebet beskriver en frekvens og er derfor tæt knyttet til den bredere idé om billedhastighed, som blot er den frekvens, hvormed billederne følger efter hinanden. I daglig tale bruges de to udtryk i flæng. FPS er enheden; billedhastighed er begrebet, ligesom fart måles i kilometer i timen.
Måling er en optælling over et fast tidsvindue. Et værktøj registrerer, hvor mange billeder grafikprocessoren når at færdiggøre i løbet af en kort periode, og rapporterer så det samlede antal per sekund. Fordi arbejdsbyrden ændrer sig fra øjeblik til øjeblik, er dette tal aldrig helt stabilt. En scene med kraftige eksplosioner renderes langsommere end en tom menu. Derfor vises FPS som regel som et løbende gennemsnit, der opdateres flere gange i sekundet og giver et live-indtryk af ydelsen frem for en enkelt fast værdi. Tallet, du ser, er et øjebliksbillede af, hvor hårdt systemet arbejder i forhold til, hvor meget det skal tegne.
Hvorfor højere FPS ser mere flydende ud
Det flydende indtryk skyldes to sammenhængende effekter. Den første er synets træghed. Det menneskelige synssystem fastholder kortvarigt hvert billede, efter det er forsvundet, så hurtige billeder flyder sammen til sammenhængende bevægelse i stedet for et diasshow. Omkring 24 FPS er den anerkendte nedre grænse for, at noget opfattes som bevægelse frem for en række enkeltbilleder. Under den grænse opfanger øjet de enkelte spring. Over den holder illusionen, og den forstærkes, efterhånden som frekvensen stiger.
Den anden effekt handler om, hvor langt objekter springer mellem billederne. Ved en lav frekvens flytter et hurtigt objekt sig et stort stykke fra det ene billede til det næste, og øjet opfatter dette spring som hakkende eller udtværet bevægelse. Ved en høj frekvens bevæger det samme objekt sig i mindre, tættere trin, så bevægelsen ser sammenhængende ud og forbliver skarp, mens du følger den. Derfor har hurtig action langt mere gavn af ekstra billeder end et statisk nærbillede af en person, der taler. Højere FPS reducerer også input-forsinkelsen, fordi et nyt billede bærer den nyeste tilstand af spillet eller grænsefladen. Hvert nyt billede er en ny chance for at vise dig, hvad der lige er sket, og for at afspejle, hvad du lige har gjort. Gevinsten er reel, men ikke lineær. At gå fra 30 til 60 FPS er markant. Fra 60 til 120 er det tydeligt i hurtig bevægelse. Ud over 240 aftager udbyttet for de fleste seere, selv om trænede spillere stadig kan måle en fordel.
FPS kontra opdateringsfrekvens: hvad systemet renderer, kontra hvad skærmen viser
FPS og opdateringsfrekvens forveksles ofte, men de beskriver to forskellige halvdele af kæden. FPS er det, din hardware renderer. Det er grafikprocessorens output. Opdateringsfrekvensen, målt i hertz (Hz), er det, skærmen fysisk viser. Et 60 Hz-panel gentegner sig selv tres gange i sekundet, uanset hvor mange billeder systemet leverer til det. Et 144 Hz-panel gentegner 144 gange i sekundet. Din reelle flydende oplevelse begrænses af det laveste af de to tal. At rendere 300 FPS på en 60 Hz-skærm viser stadig kun tres unikke billeder; resten kasseres. At køre 40 FPS på en 144 Hz-skærm ser ud som 40 FPS, fordi der ikke er billeder nok til at fylde opdateringerne. Vil du vide, hvad dit eget panel understøtter, kan du læse vores guide om hvordan du finder din opdateringsfrekvens.
Når renderede billeder og skærmopdateringer kommer ud af takt, opstår der artefakter. Screen tearing sker, når et nyt billede ankommer midt i en opdatering og deler billedet i to halvdele, der ikke passer sammen. VSync retter tearing ved at tvinge GPU'en til at vente på skærmen, men det låser FPS til opdateringsfrekvensen og kan tilføje forsinkelse. Teknologier med variabel opdateringsfrekvens som G-Sync og FreeSync løser problemet mere elegant ved at lade panelet opdatere i takt med hvert enkelt renderet billede inden for et bredt interval.
Hvorfor gennemsnitlig FPS skjuler stuttering: frame time og 1%-lavpunkter
Et enkelt gennemsnitligt FPS-tal er et dårligt mål for, hvordan et spil faktisk føles, fordi det udjævner netop de øjeblikke, der ødelægger oplevelsen. Det bedre måltal er frame time, altså det antal millisekunder, hvert enkelt billede tager at rendere. Frame time er den omvendte af FPS: 60 FPS svarer til en frame time på 16.7 ms. Ensartede frame times føles flydende. Ujævne føles som stuttering, selv når gennemsnittet ser sundt ud.
Forestil dig et spil med et gennemsnit på 60 FPS, hvor de fleste billeder tager 16 ms, men ét indimellem springer op på 50 ms. Gennemsnittet ligger stadig omkring 60, men du mærker et synligt hak, hver gang det lange billede rammer. Derfor rapporterer anmeldere 1% lows og 0.1% lows, altså gennemsnittet af de langsomste én procent og én tiendedel procent af billederne. Disse tal afslører de værste tilfælde af stuttering, som overskriftsgennemsnittet skjuler. Et grafikkort med et gennemsnit på 120 FPS og en 1%-low på 40 FPS vil føles mindre stabilt end et med et gennemsnit på 100 og en low på 90. Du kan undersøge din egen skærms billedtakt med vores stutter-test og tjekke for tabte billeder med frame skipping-testen.
| Billedhastighed | Frame time | Oplevelse og typisk brug |
|---|---|---|
| 24 FPS | 41.7 ms | Biograffilm; flydende til fortælling, udtværer hurtig bevægelse |
| 30 FPS | 33.3 ms | Tv-udsendelser og afslappet spil; synlig stuttering ved hurtige panoreringer |
| 60 FPS | 16.7 ms | Flydende, responsivt udgangspunkt for gaming og video |
| 120 FPS | 8.3 ms | Meget flydende bevægelse og lav forsinkelse; kræver et 120 Hz-panel |
| 144 FPS | 6.9 ms | Entusiaststandard for gaming på skærme med høj opdateringsfrekvens |
| 240 FPS | 4.2 ms | Konkurrence-esport; minimal forsinkelse, klarest sporing |
Typiske FPS-mål: video, gaming og esport
Det rigtige mål afhænger helt af indholdet. I video er højere ikke automatisk bedre; billedhastigheden er et kreativt og teknisk valg. Film og prestigedramaer bruger 24 FPS for det velkendte biografudtryk og den naturlige bevægelsesuskarphed. Tv-udsendelser og nyheder kører ved 30 FPS, teknisk set ofte 29.97 af historiske årsager. Livesport skifter til 50 eller 60 FPS, så det hurtige spil forbliver klart og let at følge. At skrue et roligt drama op til 60 FPS kan få det til at ligne en billig studieoptagelse — den effekt, mange seere kalder soap-opera-looket.
Gaming vender den logik om, fordi billeder også bærer responsivitet. 30 FPS er det spilbare minimum for afslappede single-player-titler. 60 FPS er standardmålet, flydende og responsivt nok for næsten alle. 120 til 144 FPS er entusiasternes sweet spot på en skærm med høj opdateringsfrekvens, hvor bevægelsen er mærkbart skarpere. Konkurrencespillere inden for esport jager 240 FPS og derover, ikke for det visuelle alene, men for den lavest mulige forsinkelse og den klareste sporing af hurtigt bevægende mål. I de titler afgør nogle få millisekunder, hvem der rammer først. Vores dedikerede guide om frames per second i gaming går mere i dybden med genrespecifikke behov.
Hvad begrænser eller sænker din FPS
Din opnåelige billedhastighed bestemmes af en kæde af hardware- og softwarefaktorer, og det langsomste led afgør resultatet. GPU'en er som regel den vigtigste begrænsning, da den renderer hver eneste pixel i hvert billede. CPU'en håndterer spillogik, fysik og draw calls og bliver flaskehalsen i simuleringstunge titler eller ved lave opløsninger. Utilstrækkelig RAM eller langsom lagring giver hak, når data indlæses. På skærmsiden begrænser din skærms opdateringsfrekvens og en eventuel aktiv VSync de billeder, du reelt ser.
Indstillinger betyder lige så meget som selve hardwaren. Opløsning er den tungeste vægtstang: at rendere i 4K beder GPU'en om at tegne cirka fire gange så mange pixels som 1080p, så billedhastigheden falder kraftigt. Krævende indstillinger som ray tracing, skygger i høj opløsning, anti-aliasing og synsvidde koster hver især billeder. At skrue dem ned eller sænke opløsningen er den hurtigste måde at hæve FPS på et hårdt belastet system. Baggrundsprogrammer, forældede GPU-drivere, termisk throttling på grund af dårlig køling og strømbesparende tilstande på bærbare sænker også tallet umærkeligt. Et veloptimeret spil kan køre flydende på beskeden hardware, mens et dårligt optimeret spil kan belaste en topmodel, og derfor fortjener driveropdateringer og indstillinger i spillet opmærksomhed, før du overhovedet overvejer en hardwareopgradering.
Sådan måler du din egen FPS
Du behøver ikke særligt udstyr for at tjekke din billedhastighed. Den hurtigste metode er et browserbaseret værktøj som det på vores forside, der måler den reelle billedhastighed, som din skærm og dit system leverer, uden at du skal downloade noget. Det er den nemmeste måde at bekræfte, om din skærm faktisk når den annoncerede opdateringsfrekvens. Til spil har de fleste titler en indbygget FPS-tæller i grafikindstillingerne. Platformsoverlays tilføjer en på tværs af hele systemet: NVIDIA's app, AMD's Adrenalin-software, Steams overlay i spillet og Windows Game Bar viser alle live-FPS, og flere af dem grafer også frame time, så du kan opdage stuttering direkte. For at bedømme bevægelsesklarhed frem for rå tal viser vores motion blur-test, hvor skarpt dit panel gengiver bevægelse, hvilket afhænger af både billedhastighed og pixelernes responstid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en god FPS til gaming?
60 FPS er det anerkendte udgangspunkt for flydende, responsivt spil. Entusiaster sigter efter 120 eller 144 FPS på en tilsvarende skærm med høj opdateringsfrekvens, mens konkurrencespillere sigter efter 240 FPS eller mere. 30 FPS er stadig acceptabelt til afslappede, filmiske single-player-spil.
Kan det menneskelige øje se mere end 60 FPS?
Ja. De fleste kan tydeligt skelne 60 fra 120 FPS, især under hurtig bevægelse. Forskellen bliver mindre og mindre, efterhånden som frekvensen stiger, og ud over cirka 240 FPS bliver den meget svær at opfatte, selv om trænede spillere stadig rapporterer målbare fordele ved den lavere forsinkelse.
Hvad er forskellen på FPS og Hz?
FPS er, hvor mange billeder dit system renderer per sekund. Hz er, hvor mange gange din skærm opdaterer per sekund. Den effektive flydende oplevelse begrænses af den laveste af de to værdier, så en hurtig GPU kombineret med en tilsvarende skærm med høj opdateringsfrekvens giver det bedste resultat.
Hvorfor stutter mit spil selv ved høj FPS?
Et højt gennemsnit skjuler ujævn billedlevering. Enkelte lange billeder, som ses i dårlige 1%-lows, giver synlige hak, selv når gennemsnittet ser stærkt ud. Screen tearing, manglende VSync eller et misforhold mellem billedhastighed og opdateringsfrekvens kan også give stuttering.
Relaterede tests og guides
- FPS-test — mål din skærms reelle billedhastighed i browseren
- Hvad er billedhastighed?
- Hvad er min opdateringsfrekvens?
- Frames per second i gaming
- Stutter-test
- Motion blur-test
- Frame skipping-test